Hvad kan Stevns og omegn så byde på af oplevelser.
Vi har samlet lidt info og links herunder.  

Geocaching
Hvem kan ikke huske en rigtig god skattejagt? Stevns er et oplagt sted at tage på Geocaching, der er mange forskellige typer af opgaver og fund og ikke mindst kan der bruges timer eller måske endda flere dage på jagten. God jagt!

Foto: Stevns Vandrerhjem

Gjorslev Gods
Et vaske ægte stykke dansk historie. Danmarks største middelalder slot opført i ca. 1936-1400, naturligvis i kridtsten. Der afholdes over året flere arrangementer. Det er også muligt at kontakte dem for en guidet rundvisning.
God fornøjelse.

Foto: Stevns Erhvervsråd

Koldkrigsmuseum Stevnsfortet 
Her kommer i rundt i det terræn der i 40 år dannede rammerne om en del af Danmarks forsvar. I kan gå i terrænet på egen hånd, I har også mulighed for at booke en guidet tur i undergrunden.
God fornøjelse.

Foto: Frame & Work

Natur oplevelser i skoven
Smuk natur findes mange steder på Stevns. Fuglefløjt i ørerne og duften af skov er ikke til at tage fejl af. Vi har både store og små skov, men fælles for de fleste af vores skove er at de ligger tæt på vandet. Nyd en tur i naturen, husk at pas på den.
God fornøjelse.

Foto: Stevns Erhvervsråd

Trines Hus
Tag en tur tilbage i tiden.
Trines hus er et lille fredet stuehus fra 1775 og opkaldt efter den tidligere ejer. 
Huset er bevaret og vedligeholdt i sin oprindelige form.
Stedet er velbesøgt og der er åbent fra påskeferien til efterårsferien.
God fornøjelse.

Foto: VisitSydsjælland-Møn

Gl. Højerup Kirke
Stevns er måske mest kendt for vores 30 meter høje Klint der også er udnævnt til Unesco Verdensarv. Kirken ligger på toppen af klinten og blev indviet i 1357. Havet undergravede klinten og i 1928 styrtede koret i havet. Besøg kirken samtidig med en tur ned langs klinten. God fornøjelse.

Foto: Tina Ringsmose

Stevns Fyr 
Her kan du både opleve natur og historie på én og samme tid. Det første fyr er opført i 1816-18 og er opført som en halvrund tilbygning på fyrmesterboligen. Det andet og høje fyr et opført i 1877-78 i limsten fra klinten. Tårnet er 27 meter højt og det er muligt at komme helt til tops i fyret. God fornøjelse.

Foto: Tina Ringsmose

Padeltennis 
Skal det være et aktivt ophold, eller bare et aktivt indslag, så kan der bookes tid til en omgang padeltennis på banerne i Rødvig. Man betaler pr. time og med i prisen er adgang til bane, padlebat og bolde. Er I en gruppe på flere og f.eks. ønsker undervisning kan det også klares. God fornøjelse.

Foto: Kenneth Simonsen

Stevns Klint Experience 
Stevns Klint er UNESCO Verdensarv, fordi den rummer historien om den store masse-uddøen for 66 millioner år siden, hvor blandet andet dinosaurerne uddøde. Hele den fortælling kan opleves i Stevns Klint Experience. Her er bl.a smukke fossiler, digitale spil, meteoritter og meget andet. God fornøjelse.

Foto: Steen Gyldendal

Stevns Klint Trampesti 
Stevns byder hele året på smuk natur og netop derfor har vi besøg af mange der har snøret vandrestøvlerne og tager en tur på Trampestien. Her er der, hvis man går hele vejen, 22 km. kystvandring langs Stevns Klint. Ruten er kun for vandrer, det er ikke tilladt at cykle på stien.
God fornøjelse

Foto: Destination SydKystDanmark


Stevns byder på meget mere end dette. Hos Danhostel Stevns Vandrerhjem er vi også Turistinformation. Det betyder at vi gerne hjælpe med endnu flere oplevelser på Stevns og resten af Destination SydkystDanmark. Du kan også gå på opdagelse
her.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.